Mathias Hedegaard

Mathias Hedegaard

Tenor

Mathias Hedegaard, tenor. Uddannet på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og fra Opera-Akademiet i 2007. Operadebut i 2006 på Det Kgl Teater som Gastone i La Traviata og fik derefter stor succes i dobbeltrollen som Verner/Daniel i urpremieren på Edens Gave på Århus Sommeropera. Har siden haft roller på bla Det Kgl Teater, Den Jyske Opera, GöteborgsOperan, Tiroler Landestheater Innsbruck og på Wermlandsoperan i et repertoire der spænder over bla Monteverdi, Bach, Händel og Mozart til nyere komponister som Stravinsky og Britten samt flere uropførelser. Solist med bla DR SymfoniOrkestret, Concerto Copenhagen, Helsingborg Symfoniorkester, Leipziger Kammerorchester og De Nederlandse Bachvereniging samt alle Landsdelsorkestrene. Han har arbejdet med dirigenter som Adam Fischer, Lars Ulrik Mortensen, Michael Schønwandt, Giancarlo Andretta og Andrew Parrott. På CD har han bla indspillet Serenades and Romances med DR Underholdningsorkestret og Love Songs med Tove Lønskov for Dacapo/DR Modtager af bla Aksel Schiøtz Prisen 2006 og Musikanmelderringens Kunstnerpris 2007.