Jens Søndergaard

Jens Søndergaard

Baryton

Jens Søndergaard fik sin musikalske opdragelse i Herning Kirkes Drengekor under ledelse af Mads Bille.

 

Han arbejdede fra 2004-2007 på Das Deutsche Nationaltheater Weimar, hvor han sang rollerne Figaro, Don Alfonso, Papageno, The King i Ariodante, Der Tod m.m.

 

Han har siden 2007 arbejdet som freelance og har medvirket som gæst i produktioner hos Oper Halle, Den Jyske Opera, Operaen i Midten, Århus Sommeropera, Undergrunden,  Den Fynske Opera,  Det Kongelige Teater samt Den Ny Opera i Esbjerg.

 

Derudover har han medvirket som solist ved adskillige koncerter i ind- og udland. Blandt andet har han givet koncert med Eric Ericsson: Ein Deutsches Requiem, Camerata: Messias, H-mol messen, samt  med flere af landsdelsorkestrene og ensemblerne.

 

Af fremtidige opgaver i 2014/15  kan nævnes Babel med Athelas Sinfonietta på Hofteatret, Messias med Ensemble MidtVest, Cosi fan tutte-Guglielmo- med Den Jyske Opera, nyskrevet opera af Andy Pape- Andre Bygninger på Den Fynske Opera, og meget andet. Se eventuelt også cv og kalender på www.onstageartists.com.

 

Han modtog i 2014 Ålborg Operapris.